I forhold til kommunikationen om arrangementet kan man trække en parallel til spørgsmålet om Bring Your Own Device (BYOD), hvor daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) i et svar til Lene Espersen (K) skriver: ”En skole må gerne opfordre eleverne til at medbringe deres egen computer mv. Der kan dog ikke være tale om mere end en opfordring. Det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene, at det ikke er et krav, at eleverne medbringer eget udstyr. Efter Undervisningsministeriets opfattelse vil det være kritisabelt, hvis en folkeskole skaber tvivl herom.” Her vil man om den planlagte forældredag kunne sige, at det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene, at det ikke er et krav, at de overtager skolens tilsynspligt, så personalet kan komme på kursus.

Ansvaret

Af bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden fremgår det, at ”kommunalbestyrelsen skal sikre, at der på den enkelte skole etableres fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser mv.”, og at ”beslutningen om udøvelsen af tilsynet træffes af skolens leder inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat.” Det er altså skolelederen, der – som kommunalbestyrelsens repræsentant – har ansvaret for tilsynet, uanset om han sætter lønnet personale eller frivillige forældre til at stå for det i praksis.

Det betyder også, at der for børnenes vedkommende må gælde de samme forsikringsmæssige forhold, som der gør til daglig.

For de forældre, der påtager sig det frivillige arbejde, er det rimeligt at antage, at de er dækket af skolens arbejdsskadeforsikring (uanset om skolen og kommunen er selvforsikret eller ej). Det beror dog på en konkret vurdering. Der er flere faktorer, der spiller ind, men ifølge vejledningen forudsætter en dækning af uheld og ulykker ved frivilligt arbejde, at opgaven går ud over, hvad der er naturligt og med rimelighed kan forventes. I så fald er forældrene dækket af arbejdsskadeforsikringen. Hvis man omvendt argumenterer for, at opgaven – at bruge en dag på at passe skolens elever – ligger inden for, hvad der er naturligt og med rimelighed kan forventes, så er forældrene alene dækket at egne forsikringer.

Børneattest

Du spørger ikke til det her, men erfaringen viser, at spørgsmålet om børneattest ofte dukker op i denne sammenhæng. Bekendtgørelsen siger, at der skal indhentes børneattester, ”hvis der er tale om en fast tilknytning”, og ”Ved fast tilknytning (…) forstås, at det fra ansættelsen eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning (…) skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.” Det skal altså ikke indhentes børneattester for forældre, der arbejder en dag frivilligt i skolen.

Mødepligt

Endelig er der så spørgsmålet om, hvorvidt der kan være mødepligt for eleverne til en skoledag, der er organiseret på denne måde. Ifølge folkeskolelovens § 39 skal elevene deltage i undervisningen. De ”nærmere regler”, som paragraffen nævner, er bl.a. Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, ifølge hvilken lovligt fravær kun er det, skolelederen giver tilladelse til. Spørgsmålet er så, om der er tale om undervisning. Her kan man henvise til folkeskolelovens § 3, stk. 5, der siger at ”skolens leder [kan] beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.” Og det skulle nok være muligt at beskrive en forældrestyret dag på skolen, så det kan regnes for understøttende undervisning. Der er altså rimeligt at antage, at der er mødepligt.

I § 55 b i folkeskoleloven står der, at testresultater – bortset fra opgørelser på landsplan – er fortrolige.

Resultaterne i de nationale test kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i det pågældende arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er pædagogisk relevant og nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave. Udgangspunktet er, at de enkelte aktører har adgang til egne testresultater. Skolelederen har adgang til testresultater for de enkelte klasser og for skolen som helhed (et samlet gennemsnit for skolen), og skolebestyrelsen vil som led i tilsynsbeføjelserne med skolens virksomhed kunne få oplysninger på skole- og klasseniveau. Kommunen har adgang til testresultater for de enkelte skoler og for kommunen som helhed (et samlet gennemsnit for kommunen). Kommuner og skoler har derudover tal, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Læreren har adgang til enkelte elevers testresultater.

Reglerne betyder også, at der fx er mulighed for, at alle skoleledere og skolebestyrelser i en kommune kan udveksle testresultater fra alle kommunens skoler, hvis det sker om led i en samlet kommunal indsats for kvalitetsudviklingen på skoleområdet i kommunen. Lige som for eksempel lærere kan udveksle testresultater fra flere klasser eller fra flere fag i forbindelse med drøftelsen af en fælles indsats i undervisningen på tværs af klasser og fag.

Resultater af de nationale test offentliggøres kun på nationalt niveau i en national præstationsprofil, der viser, hvordan elever i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske test. Af bemærkningerne til loven fremgår det også, at testene alene er ét element i en samlede evaluering og ikke ved offentliggørelse må kunne danne grundlag for rangordning af de enkelte skoler.